NoiseAway®

 

Forord

Med denne brugerguide fra NoiseAway® vil vi forsøge at forklare, hvad støjdæmpning og/eller akustikregulering gør ved vores indeklima, og hvordan man ganske simpelt griber en opgave an i forhold til at opnå markante resultater uden dyre støjmålinger og lignende. Hos NoiseAway® Tar vi hånd om arbejds miljøet fra ende til anden. Vi kommer gerne ud og rådgiver jer helt gratis og uforpligtende. Hos NoiseAway® mener vi at alle har ret til et godt indeklima til glæde for børn og voksne. guiden her  skal bruges som et redskab til at opnå et langt bedre indeklima og arbejdsmiljø overalt, hvor vi befinder os i dagligdagen dvs. arbejdspladser, skoler, vuggestuer og i vores eget hjem. SÅ dette er ikke endnu en lang afhandling om akustik, som vil tage livet af de fleste, men en letlæselig guide til brug for alle.

Hvordan griber jeg sagen an?

Kik på lokalet. Er der ikke et lydabsorberende loft, kan der monteres lydflåder herpå.

Er loftet lydabsorberende (akustikloft eller andre perforerede plader) så er det væggene, der skal arbejdes med.

På frie væg arealer kan der monteres NoiseAway®-væg paneler med eller uden billeder.

En anden mulighed er at opdele lokalet i mindre ”rum” med NoiseAway®-skærmvægge.

Ved installering af noise-skærmvægge, begrænses støjens udbredelse markant.

Som tommelfingerregel kan man regne med, at i et forholdsvis hårdt lokale skal 30-60% af gulvarealet op at hænge i noise-absorptionsmateriale, fordelt på loft og vægge.

Når Det absorberende areal er beregnet så brug 80 / 20 reglen 80% af det absorberende areal placeres i loft og 20% monteres på vægen. Dette modvirker lyd og støj reflektioner mellem de hårde væge.

Jo bedre fordeling af absorbenter, jo bedre og mere ensartet lydbillede opnås der i lokalet.

Vores erfaring viser at denne metode er særdeles effektiv.

I lokaler med højt til loftet er det nødvendigt at lægge mere til procentvis i forhold til gulv arealet. Som tommelfinger regel skal der for hver meter lokalets lofthøjde er højere end 2,5m lægges 6,3% procent mere til det beregnede areal. Hurtigt eksempel: Hårdt rum på 30 m2 loft højden 3,8m  1,1m x 6,3% = 6,93 % + 25% = 31,93% af gulvarealet monteres i lokalet ca 9,6 m2 ialt.

At klappe hårdt er altid godt, for at se hvordan lyden opfører sig i et givent rum. Dette kræver også en del træning for at mærke eller fornemme, hvordan lyden bevæger sig i lokalet. Det kan opleves som om at lyden reflekteres som i en tunnel, at den flygter som i en lang gang eller som om den bare stiger til vejrs, som i en kirke.

Hvordan opfattes lang efterklangstid?

Når vi taler akustik, vil et af hovedemnerne altid være efterklangstid, derfor skal dette også her nævnes først.

Personalet klager over for meget støj, du står i lokalet og taler med en anden person og kan ikke forstå, hvad der bliver sagt til dig, uden at du skal koncentrere dig meget.

Prøv at klappe en gang med hænderne og hør at ”klappet” ligesom bliver i lokalet. Det laver et ekko.

Det man gør med en lydregulering, er at ændre lokalets akustik fra at være ”badeværelse” til at være som i ”soveværelset”. Altså fra et ”hårdt” til et ”blødt” rum. Forestil dig at du kaster en hoppebold ind i rummet. Bolden agerer i dette tilfælde vores støj, som springer fra væg til væg og mellem gulve og lofter, uden at der er noget der stopper den. Ved at tilføre akustiske absorbenter på tre af overfladerne, vil man overfor en overflade der reflekterer støjen få en overflade der absorberer støjen. Ved hjælp af dette stoppes bolden, altså støjen, i at springe rundt i rummet. Vi anbefaler, at absorbenterne fordeles på 3 af de 6 overflader/dimensioner i et almindelig lokale for at opnå et godt lydbillede.

 

Hvorfor Akustik regulering?

Den typiske årsag er, at de lokaler vi opholder os i er for ”hårde”, loftet er udført i gips eller puds, væggene er gips eller vandskurede mursten, gulvene er ikke længere belagt med tæpper pga. rengøringsvenligheden, men i stedet med træ eller anden glat belægning.

Der kan også være eksempler på, at for mange personer er ”stoppet” ind i et lokale.

Ved at ændre på akustikken i et rum, øger vi taleforståelsen og sænker efterklangstiden. Ved en lang efterklangstid er det vanskeligt at høre og forstå almindelig undervisning i form af tale, og det kan medføre en ringe koncentrationsevne hos personerne, der befinder sig i et sådan miljø. Ved at sænke efterklangstiden opnår vi den klare effekt, at budskaber generelt bedre når frem til modtageren.

Som I kan se i tabellen nedenfor, ses det, at de materialer vi omgiver os med i nogen grad absorberer støj både i bedre og i ringere grad. Vi har udviklet en lang række DecoDemp-produkter, der ændrer de akustiske forhold i div. lokaler, som har en meget højere absorptionskoefficient end de nedenstående materialer.

Absorptionskoefficienten er kort sagt et givent materiales evne til at absorbere støj. Absorptionskoefficienter ligger mellem 0 og 1 – hvor 0 betyder, at intet absorberes og 1 betyder at alt absorberes.

Absorptionskoefficienter (angives i α):

  125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz
Gips på træ 0,14 0,10 0,06 0,05 0,04 0,03
Tæppe på beton 0,02 0,06 0,14 0,37 0,60 0,65
Trægulv 0,15 0,11 0,10 0,07 0,06 0,07
Malet puds 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02
Vægge ½” gipsplade 0,29 0,10 0,05 0,04 0,07 0,09
Termorude 0,10 0,07 0,05 0,05 0,02 0,02
Træpaneler 0,30 0,25 0,20 0,17 0,15 0,10
Gardiner, let foldede 0,07 0,31 0,49 0,81 0,66 0,54
Tavle, hård 0,30 0,20 0,15 0,10 0.05 0.05
Eks. Noise-Produkt 0,20 0,74 0,94 0,94 0,94 0,94

Efter klangstider forskelliger.

  • Efterklangstiden i daginstitutioner. SKAL være max. 0,4 sek.
  • Efterklangstiden i SFO og specialundervisnings lokaler SKAL være max. 0,4 sek.
  • Efterklangstiden i klasselokaler SKAL være max. 0,6 sek.
  • Efterklangstiden i gymnastiksal SKAL være max.1,8 sek.
  • Efterklangstiden i svømmehaller SKAL være mellem 2,0- 2,3 sek.
  • Efterklangstiden i industrihaller SKAL være mellem 0,6- 0,9 sek.

Efterklangstid er den tid det tager for en given lyd at aftage med 60 dB. (Dette skal du nok fjerne… 120 dB er høreskadende og slet ikke den lyd vi har i lokaler, hvor mennesker opholder sig.. OG det forklarer ikke noget generelt om efterklangstid…Det der menes er, at en given støj på 120 dB maksimalt skal tage 0,4 sek. at falde med 60 dB.).

En lang efterklangstid betyder, at det runger meget i et lokale – at der er langt ’ekko’.

En kort efterklangstid betyder, at lyden (støjen) hurtigt dør ud. Efterklangstid vurderes i følgende frekvensbånd 125-250-500-1000-2000 og 4000 Hz.

Det skal her nævnes, at de overstående krav til efterklangstid er ved nybyggeri og gennemgribende renoveringer – ikke ved løbende supplering med absorberende materiale. Det behagelige arbejdsmiljø med en passende efterklangstid skal dog altid tilstræbes.

Senere kommer jeg ind på, hvordan en passende mængde akustik og støjdæmpnings materiale beregnes.

 

Efterklangstid – måling og beregning.

Udregninger Sabines formel. T(s)=0,161 x V/A

Lyd i hårde rum.

Det modsatte af et lyddødt rum er et klangrum evt. badeværelset, hvor alle væggene er lavet så hårde, at de reflekterer lyden frem for at absorbere den, samtidig med at støjen eller lyden opfattes meget diffus (netop grundet de hårde overflader). Den lange efterklangstid har sine fordele ved nogle typer koncerter, hvor musikken ikke er forstærket. Det er dog ikke det, vi tager udgangspunkt i her. Her er vores hovedformål at skabe lokaler med god taleforståelighed, lavt lydtryk og kort efterklangstid.

Sabines formel er et redskab til beregne sig frem til en identifikation af, hvor lang efterklangstiden er i et givent rum. Dette kan gøres ved at tage et tilfældigt rum – og ud fra dets samlede volumen (V) (m3) og ud fra fladernes samlede areal og deres absorptionskoefficienter (A), finder vi rummets evne til at absorbere lyd.

Det gøres sådan:

RUMMET i volumen: 3 x 4 x 5 = 60 m3

Vægoverflader : 2 x (3×5) + 2 x (3×4)

Gulvareal: : 4 x 5

Loftareal: : 4 x 5

Inden vi kan bruge formlen skal vi bruge absorptionskoefficienterne for de forskellige overflader – og skal man lave beregningen helt korrekt, skal man lave udregninger for alle frekvensbånd. I ovenstående tænkte eksempel antager vi for lethedens skyld følgende:

Absorsorptionskoefficient, α, for gulv og vægge: 0,1 på alle frekvensbånd

Absorsorptionskoefficient, α, for loftet: 0,7 på alle frekvensbånd

Beregningen for A bliver således:

2350.1 (to vægge) + 2340.1 (to vægge) + 450.1 (gulvet) + 450.7 (loftet) = 21.4

Vi kan nu sætte vores tal ind i formlen, da vi nu kender alle tal:

T (s) =0,161 x V/A – og med tallene indsat i formlen: = 0,161 x 60/21,4 = efterklangstid 0,4 sek.

I det følgende vil jeg gennemgå forskellige lokationer, hvilke muligheder der ses og hvilke opmærksomhedspunkter, der er vigtige at holde sig for øje.

Klasselokaler/ institutionslokaler

I klasselokaler er det meget vigtigt, at der er gode akustiske forhold og at efterklangstiden ikke er ret lang (max. 0,6 sek.) Dette har en særlig stor betydning for undervisningen, fordi en lang efterklangstid vil gøre det svært omend umuligt at modtage budskaber fra læren. Det generelle koncentrationsniveau, i sådan et miljø, vil være meget forringet, hvis akustikken er dårlig. I et klasselokale vil 30-40% af grundarealet opsat som absorbenter i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, da der oftest ikke vil være særligt højt til loftet. Når absorbenterne skal monteres i klasselokalet, er det vigtigt, at det ALDRIG sker i loftet over læreren. Ligeledes må de ALDRIG monteres bag ved læreren, der hvor tavlen typisk vil befinde sig.

Hvorfor så ikke det?

For at en lærer/ underviser ikke skal bruge mere energi end nødvendigt for at nå deres modtager, hjælper man underviseren ved ganske simpel at lade de hårde overflader i lærens ende være, så disse fungerer som reflektor eller slet og ret som feedback (så læreren fornemmer sin egen stemme). Derfor koncentrerer vi os i et undervisningslokale om at montere væg absorbenter på bagvæggen og på væggene i siderne op mod underviseren og en af NoiseAway® s´ loft´s løsninger over eleverne.

I institutioner er det særligt vigtigt at vi skaber gode akustiske forhold og at efterklangstiden kommer helt ned på 0,4 sek. Årsagen til at den skal være så lav, er at de små børn larmer mere og er sværere at få til at være rolige på samme tid. Dernæst er der oftest også mange børn samlet på få kvadratmeter. Derfor gælder det her om at opdele lokalet, så man opnår mindre rum i rummet, derved mindsker man støjens udbredelse.

Det gælder om at få afdækket rummets brug og forsøge at nytænke det, med opdeling af rummet som mål. Her er det ideelt at bruge NoiseAway´s akustiske skærmvæge til opdeling og NoiseAway®´s Akustik opslagstavler til væggen. Begge dele med eller uden billeder. Er der ikke i forvejen akustikloft kan der her anvendes NoiseAway®-akustik loft løsninger.

Både i institutioner og klasselokaler vil det generelle støjniveau efter akustikregulering falde, netop fordi børn og voksne ikke behøver tale så højt, for at få deres budskab frem til modtager. Det medfører naturligt en lavere stresspåvirkning og et generelt lavere lydtryk/støjniveau.

 Akustik Kontorlokaler

Når vi kigger på kontorer, er det særlig vigtigt, at få afdækket rummets funktionalitet, så den støjdæmpning der installeres, er til så lidt gene for kontorpersonalet som muligt. Højder på skærmvægge mm. må ikke være højere end at man kan se hen over dem, når man står op. For så vidt muligt, er det vigtigt at man undgår at stille en lang række skærmvæge lige efter hinanden. Bryd altid sådan en række med planter eller andre møbler, da det giver et pænere og mere harmonisk udseende. Sørg for at få afdækket hvilke forskellige afdelinger, der sidder sammen.

Et eksempel kunne være et sted hvor økonomiafdelingen, callcenteret og projekteringsafdelingen sidder i samme rum. Her har vi tre faggrupper, som arbejder meget forskelligt og derfor skal have netop den løsning, der vil fungere bedst, på netop deres arbejdsplads. Økonomipersonale har brug for ro til koncentration og skal dermed skærmes lidt fra resten og ideelt set også lidt fra hinanden. Her vil en god løsning kunne laves med NoiseAway® akustiske skærmvæge og ganske få NoiseAway®-bordskærmvægge.

Callcenteret støjer meget og skal skærmes indbyrdes og udad til, simpelthen for at forhindre støjens udbredelse til resten af lokalet. Ideelt er det her med DecoDemp akustik bordskærmvægge, NoiseAway® Akustik skærmvægge og på væggene NoiseAway® akustik opslagstavler. Projekteringspersonalet har brug for at arbejde tæt sammen evt. i teams som derved skal skærmes af fra de andre teams i samme gruppe. Her er det ideelt med akustikopslagstavler og flytbare NoiseAway® akustikskærmvægge. Herved opnår man et dynamisk og konstruktivt arbejdsmiljø, uden for mange forstyrrelser, i et rum med flere anvendelsesmuligheder.

Det er vigtigt, at der skabes et homogent og dynamisk miljø for at øge effektiviteten og koncentrationen. Så afdæk grundigt rummets brug og personalets behov i de forskellige grupper.

Akustik Industri lokaler

I store industrihaller kan støjen opfattes meget diffus og kan derfor være svær at arbejde med.

Her gælder det om at placerer absorbenterne så tæt på støjkilden som muligt. Der er en fordel at maskiner placeres langs væggene, da det giver bedre mulighed for at kunne støjdæmpe selve maskinen, uden at der skal bygges en støjkasse omkring den.

Niveauet af den udstrålende støj fra en maskine i et rummet er aftagende ved at øge afstanden til den, hvorimod niveauet af den reflekterende støj er konstant overalt. Så det er VIGTIGT at de hårde overflader i en industrihal minimeres. I industrisager vil man typisk gå langt over de ovenfor omtalte 25-30-40% procent. Fordi der oftest er højt til loftet i meget store lokaler, med mange hårde overflader. En tommelfinger regel her er at ca 70 % af gulvarealet skal op og hænge som absorberende materiale. Man bør dog huske at dette ikke kan bruges i alle tilfælde hvor det kan være nødvendigt med en efterklangstids måling grundet at rummet i sig selv vil ha en vis evne til at absorbere støj på grund af rummets indretning. I industri haller over 1000 m3 regner man oftest med et absorberende areal svarende til 60% af gulv arealet dette er en regel som anvendes ofte for at forbedre akustikken i større industrier.

Resultatet af akustik forbedringer

Følgende resultat opnås ved at lydregulerer et givent lokale:

  • Lydtrykket falder
  • Efterklangstiden forkortes
  • Taleforståelsen bedres
  • Støjudbredelsen sænkes (støjen fanges der hvor den opstår, så vi undgår hoppebold effekten.)

Derved opnår man:

  • et lavere stressniveau
  • en højere produktivitet
  • en bedret koncentrationsevne
  • mindre træthed og udmattelse mv.

Altså en lang række parametre, der taler for at gennemføre lydregulering og forbedre akustikken.

Vi håber at denne guide bliver et brugbart værktøj for dig. Ved tvivlsspørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg står gerne til rådighed med gode råd og vejledning eller bare en snak om akustik generelt.

Rigtig god arbejdslyst

Har du spørgsmål så ring endelig eller skriv

Mail : info@noiseaway.net

Tlf : +45 23840408

Med venlig hilsen

Team

NoiseAway®